Søg
  • Victor Bak

"Du havde en løkke liggende i din lejlighed, klar til at hænge dig selv"

Min frihed blev jeg sent bevidst om. Da jeg endeligt fandt ud af hvad den er, gav mange scenarier pludseligt mening. Steder, ord, begivenheder, og mennesker. "Jeg kan huske" tænkte jeg, og lagde mærke til min følelse kontra momentet jeg tænkte på, og kunne se sammenhægen.


Er min bevidsthed omkring min frihed, virkelig alt? Nej. Begrænsninger, og fastlagte fortove, er hvad min frihed består af. "Jeg frygter ikke længere døden, og er ikke bange for at se mig selv død" kom jeg til at sige. Efter fire dage på psykiatrisk lukket afdeling fandt jeg ud af, at jeg ikke er fri til at have den holdning til mit liv.



Klokken er ca. 16.00 og jeg bliver ringet op af min læge, som har talt med min vejleder i ungecenter Gentofte. Jeg har selvfølgelig nævnt til min vejleder at jeg udmærket er klar over, kend nogen der kender nogen strukturen, som alle siger ikke er sådan, men alligevel lever efter. Jeg siger at jeg ikke er bange for at se mig selv død, og jeg vil hellere være fri, end at samle skrald, og ydmyge mit liv igennem en rigmands-kultur dannet af frygt, bare fordi jeg ikke er uddannet.


Det første lægen siger. "Hej, du er jo ham den psykisk syge" hvortil jeg svarer "øhh nej. Hun skynder sig derefter at rette det til "Nårh, men så er du jo ham der er på vej til at blive psykisk syg", hvortil jeg må svarer nej igen. Jeg afbryder hende inden hun skal til at dumme sig igen, og siger, "du har undersøgt min tissemand for sygdomme, i sidste uge, og du ved ikke hvem jeg er? Det gør hun ikke.


Vi taler kort sammen. Min læge begynder at trykke på tasterne, hvilket jeg kan hører igennem telefonen. "Bare stop med at skrive" siger jeg. "Victor jeg må jo hjælpe dig" siger lægen. Gentagene gange fortæller jeg hende at hun skal stoppe med at spilde sin tid, gentagene gange fortæller hun, hvordan hun simpelthen bliver nødt til at hjælpe mig. At der er blevet blæst noget op, som ikke findes, og at jeg vil tage ned til min sø og slappe af, blev på ingen måde hørt.


Klokken er 22.10 ca. Torsdag aften jeg er kommet hjem fra søen, og sidder i min uduelighed, og leger med musik. Da jeg bor i lejlighed, og har respekt for mine medmennesker, spiller jeg selvfølgelig med høretelefoner på.

En følelse, eller fornemmelse kommer op i mig da jeg hører ringeklokken svagt "Freak it! min kæreste har glemt nøglen, og har ringet på dørklokken længe". Så jeg flår hovedtelefonerne af, og skynder mig ud og åbner døren. Lidt for hurtigt, for hund, og robot i blåt står med slangen over alle slanger. Hunden og robotten sparker min dør ind da jeg prøver at lukke den. hamrer mig op ad min væg i min egen lejlighed. Først da jeg bevidst råber højt at de skal slappe af lystrer de.

Jeg taler med rumvæsnet og den blinde, inkl. slangemanden som er kommet mig til undsætning, og vil redde mig fra døden. Fem freaking psykotiske gange prøvede det her skallede, slimede slangemenneske at komme ind i min lejlighed, men jeg nægtede. "Vi må tage den her i opgangen" siger jeg alle gange, og giver ham endda fingeren for idiotisk at blive ved fjerde, og femte gang.


Min kæreste kommer hjem, og ser tumulten, og bliver ked af det. Hele situationen handler om en skallet psykopat, der gerne ville have lidt mere i løn. Jeg kigger på min kæreste og siger "lige meget hvad vi siger tager han mig jo med skat." Hvor efter jeg kigger på psykopaten, som smiler, og siger "ja".


Efter turen fra Gentofte til Ballerup, bundet og ført af hund, og robot blev jeg først mødt af en læge efter ca. tre timer, med disse ord. "Nårh Victor, du har haft en løkke liggende i din lejlighed klar til at hænge dig selv" Hvilket jeg tydeligvis er rystet over, når nu ingen har været i min lejlighed, på trods af fem freaking forsøg, Hr. slangemand. Hunden og robotten er nødsaget til at give mig ret "vi var aldrig inde i lejligheden" slukøret, og med mundvigen nedad, for øv, nu kan vi jo ikke gøre som vi vil.


Efter et par stive timer kommer lægen tilbage, og ytrer der må være sket en misforståelse. "Ja en kæmpe freaking stor en af slagsen" siger jeg, og spørger. "Hvis nu du var dommer, og fandt ud af at vidnet talte usandt, ville du så ikke stoppe din sag? alt andet virker psykotisk". Det ville hun ikke, og jeg går igennem de to døre, ind til psykiatrisk lukket afdeling. Det er nu Fredag og kl er ca. 04.30

Jeg taler om min situation til alle jeg ser. Løgnen med løkken i lejligheden, hele baggrunden, og hvordan der intet er at stille op. De ansatte sagde ingenting. musestille, som om de kunne sige noget forkert. de agerede ikke som mennesker, hvilket er lidt uhyggeligt, når alle indsatte er som mennesker fyldt med følelser.

Jeg bliver fortalt at jeg omkring kl 11.00 (samme dag, Fredag) vil tale med en læge.



Kl.14 ca. taler jeg med lægen. en af udenlandsk herkomst hvilket er helt sejt, hvis bare han kunne tale sproget. Og det kunne han ikke.

Vi taler frem og tilbage. Jeg forklarer ham hvordan mit syn på tankens kraft fungerer, og hvordan jeg har det. "Så Victor, du er jo slet ikke på røde papir. Det jeg slettet nu. Ingen bekymrer sig. Jeg ved du ikke er selvmordstruet." siger han. Himmelrykt over at skulle sættes fri, u hvor de har indset at jeg ikke slår mig selv ihjel siger jeg "Jamen, jeg pakker mine ting, du åbner døren, let's go."

Tydeligvis må man ikke tro på tankens kraft i dette land, for jeg bliver tilbage holdt ydermere, med argumentet at min tro på tankens kraft, er på vej mod psykisk sygdom. "hvad freak har I gang i, psykiatri Danmark?

Det er lørdag, og jeg taler til alle der kommer ind ad hoved døren, og fortæller dem om min sag. Inkl. hende den Norske dame.


Det er Mandag, og jeg bliver lukket ud, efter hvad der ligner voldtægt af min frihed, bare fordi nogen synes de kunne.

Jeg vælger selvfølgelig at klage, og går rettens vej.


Min advokat fortæller mig at man i min sag kan konkluderer at der ikke er fulgt de regler der skal inden for frihedsberøvelse. (Jeg skulle have talt med en overlæge indenfor 48 timer), og man har ikke kunne finde den overlæge der har underskrevet at jeg skulle ind og side. "Hmmm" tænker jeg.

I retten bliver jo overrumplet af nysgerighed, for den Norske dame viser sig at være overlægen. Hvorfor dælen har hun ikke bare talt med mig, da jeg alligevel hev fat i hende? Jeg var endda uvidende om hvem hun var. Jeg vinder ret-sagen, med mærkelige og tvetydige argumenter, men vinder trodsalt.


Erstatningskravet der skal udformes taler jeg med min advokat om. "Jeg vil enten have en fysisk undskyldning, hvor de kigger mig i øjnene, og fortæller mig hvordan så fagligt uddannede mennesker, kan "komme til" at sige at jeg har en løkke i min lejlighed? Hvordan man ikke kan finde den ansvarlige for underskriften, eller ti-tusind kroner i erstatning. Bliver mødt af at det har man ikke tid til.



Jeg sidder nu i Danmark, med en viden om et system alle lever efter, en viden om hvor forkert og voldtægtsagtigt strukturen er bygget, og hvor grædende sørgeligt den bliver efterlevet. Hvordan du som én ikke nogen, aldrig vil få retfærdighed, kæmper du imod slangemenneskerne.


Min sag er lagt på hold. Sagen skulle tages i medierne, men er det tiden værd? er det besværet værd? Ville man afsætte en i samfundet der har brugt måske 8år på sin uddannelse, frem for en der ikke har en? Svaret er klart. "Nej, selvfølgelig skal du ikke have lov. Du er fattig, og det er de riges verden."


Så husk kære dig som er i underklassen. Du må ikke tale om at død virker som frihed, og du må ikke tale om tankens kraft. Hvis du gør bliver du spærret inde, og der er intet du kan gøre ved det.


Hvis man kigger på tid i denne lille genfortælling af det virkelige liv, så vil man se det tog politi, og psykiater ca. 5 timer at dukke op på min adresse.


En underhistorie der gerne skal vise dig hvor psykotisk dit samfund er.

Tager ind til DR bygningen da jeg ikke har haft Licens-pligtige apparaturer. Klasker min trykknastelefon uden internet, op på montren, og en fuckfinger, og spørger "hvordan helvede bilder i jer ind at stjæle min penge?" Hvor efter der nærmest bliver gjort grin med én. Bare husk det er tyveri i sin forstand. Jeg snyder ikke, selvom mange gør, og jeg skal alligevel betale for rige mennesker der gerne vil forblive rige? Politiet dukker op efter 2 minutter.


Victor Bak råber højt om at DR licens er rige svins metode til at forblive rige, og holde familie rige. - Politiet ankommer efter 2 minutter


Victor Bak råber højt om at frihed ikke findes, og at død virker tiltalende. - Politiet, inkl. psykiater ankommer efter 5 timer, og medbringer på røde papirer, Victor på psykiatrisk lukket afdeling, hvor han bliver holdt i 4 dage, da han tror på tankens kraft.


Vi lever i en tid, hvor kun penge, din stilling, og dine vennekreds taler. Kommer du fra intet kan du få lov at forblive intet. Medmindre du lystrer, lovrer med halen, og siger Mæhhh.


Danmark, jer der er mennesker, vores frihed bliver voldtaget, hver eneste freaking dag.



2 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Fugleguden

Staven omtalt i andre indslag, er tilsyneladende kun én del af et komplet magisk sæt. Jeg ved der mangler dele endnu, men jeg har fundet overdelen, armbåndet, og kronen. "Det er den sværeste beslutnin

Brugt med varige mén

Hvorhjertetbanker sætter sjæl

Rank i sind, og tilgivelsens tro

Det altid det første, og der jeg vil bo